Ferie, natur, flod, aktiv ferie

Ferie i skønt sydfransk byhus

I byen Lasalle i det naturskønne bjergområde Cevennerne kan I leje vores dejlige byhus.

Huset ligger på en skrænt ned til områdets flod Salindrique og med direkte udgang til Lasalles bygade og dens cafeer og forretninger.

Området giver gode muligheder for en aktiv ferie med vandreture, rafting i områdets floder, og cykling på bjergveje og stier. Der er også mange kulturoplevelser og oplevelser for børnefamilier.

Der er et behageligt klima, Masser af sol hele året og somre med varme dage, men kølige nætter.   

 

Lasalle i Cevennerne

Lasalle er en mindre fransk provinsby med ca. 1500 indbyggere som er centrum for en række mindre landsbýer fra bjergene i omegnen. Lasalle er tilstrækkelig stor til at have det handelsliv og andre faciliteter, der kan dække bebóernes behov. Der er ens behov som gør  at man kan er nødvendigt for  forretninger og forretninger og sede nødvendige et ei den omliggendeog med et opland plus , som  

Lasalle

Lasalle ligger i udkanten af Cevennerne som er et natur- om bjergområde af en sådan kvalitet, at det har fået status af nationalpark. Store dele af Cevennerne er underlagt bestemmelser der skal sikre en bevarelse af naturværdierne. Cevennernes bjerge er trods de tørre og varme somre beklædt med en varieret og kraftig trævækst som giver Cevennerne deres helt karakteristiske grønne karakter. Sammen med de gennemstrømmende floder giver det basis for et varieret dyre- og planteliv. Området er derfor et eldorado for vandrere og cyklister.

Aktiviteter og oplevelser i omegnen

Aktiviteter og oplevelser omegnen.

Lasalle er omkranset af floder, som tilbyder gode og anderledes bademuligheder. Dette gælder også floden der løber neden for vores byhus.

Floderne giver også gode muligheder for at sejle med kano. Der er ruter såvel for amatører som erfarne (eller vovemodige).

Der er to steder i nærheden, hvor det er muligt at klatre i træer og balancere på line mellem træerne.

Et besøg i grotterne ved Trabuc er et ”must”. Det er spændende og smukt og et køligt alternativ til middagsheden.

En tur med veteranbane fra bjergtop til bjergtop er populært for såvel børn som voksne. På vejen gøres der stop ved Bambusseraie, som er en botanisk park med hovedvægt på bambus i utalllige sorter. Kan absolut anbefales.

For de kulturelt interesserede byder Cevennerne på to ting, som man ikke kan andre steder. Det ene er Musée de Désert, som beskæftiger sig med protestanternes historie. Cevennerne har de sidste 500 år været et protestantisk domineret område, ikke den protestantisme vi kender i Danmark og Nordeuropa (Luther), men den retning vi i Danmark kalder den reformerte kirke (Calvin). Kirkerne hedder her ”templer”. Hver lille landsby har et tempel. Katolske kirker er færre af.    

Der er et Silkemuseum i nabobyen Saint Hyppolite de Fort, hvilket skyldes at cevennerområdet havde en stor silkeindustri frem til 1950’erne. I Lassalle havde man fem-seks ”Filateries”, hvor silketråden blev dannet.

Hele sommeren har hver enkelt landsby sine særlige arrangementer og fester med petanqueturneringer, fællesspisninger, tivoli som det kan være en god oplevelse for feriegæster at deltage i.