Cevennerbjergene

Lasalle ligger i udkanten af Cevennerne som er et natur- om bjergområde af en sådan kvalitet, at det har fået status af nationalpark. Store dele af Cevennerne er underlagt bestemmelser der skal sikre en bevarelse af naturværdierne. Cevennernes bjerge er trods de tørre og varme somre beklædt med en varieret og kraftig trævækst som giver området sin karakteristiske grønne karakter. Sammen med de gennemstrømmende floder giver det basis for et varieret dyre- og planteliv. Området er derfor et eldorado for vandrere og cyklister og alle naturelskere.