Find vej

Med fly, bil eller tog

Den nærmeste lufthavn er Montpellier, som ligger en time og et kvarters kørsel fra Lasalle (75 km).

Der er direkte fly fra København til Montpellier et par gange om ugen i perioden april til oktober med: www.norwegian.dk. SAS flyver i skolesommerferien.

Flypriserne ligger uden for højsæsonen på 1200 – 2000 kr for en returbillet. Det samme gælder i højsæsonen, hvis man køber billet i god tid inden rejsen.

Et godt alternativ er fly til Paris (Charles de Gaulle) og herefter det berømte franske hurtigtog, TGV til Nîmes, der ligger 50 km fra Lasalle. Det er en særlig oplevelse at køre i tog med 300 km i timen. Det er ikke nødvendigvis billigere end med fly, men der er forbindelser hver dag.

Billeje i Frankrig er billigere end man kender det i Danmark, og det er en god ide at bestille og betale fra Danmark, da der kan være specialpriser for udenlandske turister.

I Lasalle er det gratis at parkere på gaden. Der er parkeringsmuligheder lige uden for huset, men ikke en reserveret plads.

Kontakt til ejer

Ivar Koed og Mauricette Girardin. I sommerhalvåret bor vi 5 km fra Lasalle og varetage selv kontakten til lejerne af huset.



Feriehusets adresse:

171, Rue Cap de Ville,
30460 Lasalle