Lasalle

Lasalle er en mellemstor fransk landsby med ca. 1500 indbyggere samt centrum for en række mindre landsbýer fra bjergene i omegnen. Lasalle er tilstrækkelig stor til at have det handelsliv og andre faciliteter, der kan dække beboernes behov. Om mandagen er der det ugentlige marked. Der er cafeer og restauranter, et supermarked med delikatesseafdeling, bagere, slagter, velforsynet kiosk med blade og tobak, grønthandel, vaskeri, frisør, sundhedscenter med læger og apotek, bilværksted med benzintank for blot at nævne nogle af de ting, der er godt at have let adgang til, når man er på ferie.

Der ligger tre byer i nærheden (ca. 15 km), som det kan være spændende at besøge, f. eks. til disse byers ugentlige marked.